Om fotoklubben

ISO6600 - Vejens nye fotoklub for aktive fotografer

ISO6600 er en fotoklub for fotofolk der vil dyrke deres interesse for foto på en aktiv og seriøs måde, hvor der på hver eneste klubaften bliver arbejdet aktivt med et eller flere emner.

Fotoklubben ISO6600 er dannet af en flok entuiaster der vil noget med deres hobby og som deler velvilligt ud af viden og erfaring til andre. I fotoklubben ISO6600 er der krav til medlemmerne om vidensdeling, derfor er der på alle klubaftner emner inden for fotografi og billedbehandling, hvor et eller flere medlemmer har forberedt et indlæg til debat og/eller deling. Der arbejdes seriøst og grundigt med emnerne på klubaftner og alle bidrager med det de kan. Det er for klubben ikke vigtigt hvilket niveau det enkelte medlem er på, for der arbejdes hele tiden med at udfordre medlemmerne på flere forskellige niveauer. Som sådan er det ikke resultatet for et emne der er vigtigt, men mere processen frem til at alle opnår en viden der er større for den enkelte, end den de startede på.

Fotoklubben ISO6600s medlemmer er en god blanding af mere erfarende fotoamatører som deler ud af deres viden om foto og flere nye som som bidrager med nye vinkler og initiativer til et godt klubliv.  Der er fotografer som arbejder indenfor model/portræt fotografering, landskab, macro, sport, natur og så er der andre som arbejder lidt med det hele. Fotoklubben ISO6600 arbejder seriøst med at forbedre teknikken inden for selve fotografiet såvel som billedbehandlingen

Et af resultaterne heraf er, at klubben har startet på et projekt der skal vare et helt år, hvor man gennem seriøst arbejde med emnet, gerne skal ende ud i at man har samlet et materiale som dels er seværdigt for et større publikum, men også at Fotoklubben ISO6600 gennem ide udveksling og erfaring opnår et resultat via en proces som alle i klubben kan tage ejerskab af.

Udover det gennemgående tema arbejdes der med både tekniske emner såvel som billedforståelse hvor der diskuteres indhold og oplevelse af de enkelte fotos. Her kan der være tale om billeder som et klubmedlem har medbragt, billeder fra nettet eller en billedmappe fra en eller anden udstilling/samling. Klubben mødes hver onsdag på Østerbyskolen, Nygade 17, 6600 Vejen. Se programmet her